Sanktion ved brug af krog med modhager
- Detaljer
- Oprettet Lørdag, 19 maj 2012 12:25
- Skrevet af Henrik
Iflg. Bekendtgørelsen for Skjern å vandsystem er det forbudt at bruge modhager på krogen. Dog er det tilladt med modhager på en enkeltkrog i str. 12 eller en enkeltkrog, der er mindre. Overtrædelse af Bekendtgørelsens §5 stk. 3-4 staffes med bøde på 2500kr.
Heldigvis følger langt den største del af lystfiskerne reglerne. Dog har vore A-kontrollører det problem, at de ikke kan give en bøde på 2500kr. Det kun uniformerede kontrollører fra Fiskeridirektoratet, der kan gøre det. Da vore A-kontrollører også har brug for et redskab til at håndhæve paragraffen, som SÅS er forpligtiget til at håndhæve, indføres med øjeblikkelig virkning en santion i stedet. Dette er iflg. Fiskeridirektoratet en juridisk set bedre måde at håndhæve Bekendtgørelsen på, set i forhold til vore A-kontrollører.
SÅS bestyrelse har med fuld enighed vedtaget, at overtrædelse af Bekendtgørelse om særlige fiskeregler for Skjern Å vandsystem §5 stk. 3-4, medfører 1 års udelukkelse fra fiskeri i Skjern Å vandsystem. Sanktionen er gældende 1 år fra datoen for forseelsen.
Information om sanktion videregives til Fiskeridirektoratet samt medlemmer af SÅS.
Bestyrelsen

